Samarbejdet mellem jer som forældre og kommunen
Kommunen har pligt til at samarbejde med jer som forældre. Opgaver og tilbud til børn, unge og deres familier skal tilrettelægges sammen med jer. De skal støtte barnets eller den unges udvikling, trivsel og selvstændighed.
I kender jeres barn og jeres hverdag bedst. I oplever udfordringerne tæt på og har vigtig viden om, hvad der fungerer i hverdagen. Derfor er jeres perspektiv nødvendigt i samarbejdet. Uanset hvilke problemer et barn eller en ung har, er barnet en del af en familie. Kommunen skal derfor se på hele familien som en enhed.
Støtte til børn og unge med særlige behov skal give de bedst mulige opvækstvilkår. Målet er, at barnet eller den unge – på trods af sine vanskeligheder – får samme muligheder for udvikling, trivsel, sundhed og personlig udfoldelse som jævnaldrende.
Støtten skal sættes ind så tidligt som muligt og hænge godt sammen. Den skal så vidt muligt gives i hjemmet eller i barnets nære miljø, så begyndende problemer kan afhjælpes dér. Støtten skal altid tage udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barn og familiens situation.
Barnets lov
Barnets Lov trådte i kraft 1. januar 2024. Loven styrker børns rettigheder og har særligt fokus på, at barnet bliver inddraget i sin egen sag – også børn med udviklingshandicap.
Med Barnets Lov er nogle former for støtte flyttet fra Serviceloven, mens andre stadig ligger dér. Det betyder, at støtten til jeres barn kan komme fra begge love. Kommunen har pligt til at vurdere jeres barns behov og finde den rette hjælp – uanset hvilken lov støtten gives efter.
Loven stiller også nye krav til, hvordan kommunen arbejder med en sag. Kommunen skal tage stilling til, om der er behov for en screening, en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse, alt efter hvor kompleks sagen er.
Der er samtidig kommet øget fokus på overgangen til voksenlivet. Kommunen skal begynde at forberede denne overgang i god tid og gøre det i dialog med jer og jeres barn.
Endelig stiller Barnets Lov større krav til, at barnet bliver hørt løbende. Inddragelsen skal tilpasses barnets alder, modenhed og forudsætninger. Hvis barnet ikke kan inddrages direkte, har kommunen stadig pligt til at få barnets perspektiv frem på anden vis.
Læs også
Kommunens forpligtelser og jeres klagemuligheder
Når I søger om hjælp og støtte, har kommunen pligt til at behandle jeres ansøgning efter alle relevante regler i den sociale lovgivning.
Som forældre til et barn under 18 år med udviklingshandicap er I part i jeres barns sag. Det betyder, at I har ret til at få hjælp af en anden person eller lade jer repræsentere. I har også ret til aktindsigt, så I kan se sagens dokumenter.
Hvis kommunen giver afslag på jeres ansøgning, har I ret til en skriftlig afgørelse. Afgørelsen skal være begrundet, og der skal følge en vejledning om, hvordan I kan klage.
Det er vigtigt, at I overholder klagefristen. Den er som udgangspunkt 4 uger fra den dag, I modtager afgørelsen. Hvis fristen overskrides, kan klagen blive afvist.
En klage har som hovedregel ikke opsættende virkning. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder, mens klagen bliver behandlet. Kommunen kan for eksempel godt nedsætte en ydelse, selv om I har klaget. I kan dog søge om, at klagen får opsættende virkning. Det kan være relevant, hvis afgørelsen får konsekvenser, som er svære at rette op på senere.
