Gå til siden indhold
Lev
Støt

Støt Lev

1/3

Støt som privatperson eller virksomhed. Alle bidrag hjælper med at støtte mennesker med udviklingshandicap.

Vælg støtteform

Om Lev

Unge mennesker leger

Vi er Lev

Lev er den største forening i Danmark for mennesker med udviklingshandicap og deres familier. Foreningen blev stiftet i 1952 af en gruppe forældre, der ønskede et opgør med datidens anstalter. I dag er vi fortsat et stærkt fællesskab af mennesker med holdninger og handlekraft. Lev har lokale kredse over hele landet. Vi står sammen om at skabe gode liv for de mere end 50.000 mennesker i Danmark, der har et udviklingshandicap og deres familier.

Foreningsstruktur

Levs foreningsstruktur er bygget op af medlemmer, som er organiseret i kredse og/eller tilsluttede foreninger. Kredsene er selvstændige enheder med formand, bestyrelse og kasserer.

I kredsene og de tilsluttede foreninger vælges delegerede til Levs Repræsentantskabsmøde, som afholdes hvert andet år. Her vælges formanden for en 4-årig periode, ligesom der vedtages økonomiske og politiske rammer for Levs Hovedbestyrelse.

Hovedbestyrelsen består af regionalt valgte medlemmer samt den valgte formand, medlemmer fra de tilsluttede foreninger og Udviklingshæmmedes Landsforbund. Blandt Hovedbestyrelsens medlemmer vælges en næstformand samt medlemmer til forskellige udvalg i Hovedbestyrelsen. Formanden og Næstformanden udgør Formandskabet. Formanden er helt frikøbt og aflønnet, mens Næstformanden er delvist frikøbt.

Hovedbestyrelsen ansætter direktøren for sekretariatet, som består af forskellige medarbejdere. Direktøren har det overordnede ansvar for sekretariatet.

Foreningsstruktur

Organisationsstruktur

I organisationsstrukturen fremgår ledelsesstrukturen af Lev som organisation. Den politiske ledelse sker i de demokratiske valgte organer, mens den daglige ledelse af sekretariatet er struktureret omkring direktør, chefgruppe og koordineringsgruppe.

Organisationsdiagram

Hvad er et udviklingshandicap?

Vil du gerne vide mere om, hvad det vil sige at leve med et udviklingshandicap ?

Vi er her for dig

Kom og vær en del af fællesskabet i Lev. Du er ikke alene. Vi står sammen om gode liv i Lev.

Dreng der leger med bolde

Giv stemme til et andet menneske

Sårbarhed vælger du ikke selv. Ikke alle kan selv sige fra eller fortælle, når de omsorgssvigtes. Nogle har intet sprog. Andre bliver ikke lyttet til. Når du støtter, giver du en stemme til et menneske, der ellers ikke bliver hørt.

Læs også